LEVERINGSBETINGELSER

DOWNLOAD VORES SALGS OG LEVERINGSBETINGELSER HER

Herunder finder du de mest basale punkter af vores slagsvilkår.

1. Når der er givet en fast pris på flytningen, skal alt være pakket ned og klar til flytning ved ankomst, såfremt disse betingelser ikke er overholdt vil der blive pålagt ekstra timer for evt. hjælp med nedpakning.

2. Under ekstraordinær omstændigheder, jf. alvorlig sygdom, trafikuheld, vognsammenbrud eller lign. situationer forbeholder GoService sig retten til at  udskyde flytteaftalen, hvis man  på baggrund af  for ovennævnte faktorer bliver hindret i at udføre flytte opgaven på aftalt tid og dato. Udskydninger grundet ekstraordinære omstændigheder vil ske uden nogen form for kompensation, dette gældende begge involverede partere jf. GoService og kunden.

  • Under normale omstændigheder vil vi naturligvis altid bestræbe os på at komme til aftalt tid, med forbehold overfor mindre tids skred på fx. 30-40 min. I sjældne situationer kan det forekomme at vi er nødsaget til at udskyde flytte opgaven med op til halvanden time, dette på baggrund af eksterne forhold, som fx. trafikprop eller andre omstændigheder som er os ude af hænde.

3. Kunden skal sørge for at skrøbelige genstande såsom antikviteter, skrøbelige skulpturer, større glaskunst, vaser og billeder med glasramme bliver nedpakket i bobleplast. Lampeskærme skal yderligere være demonteret fra lampen da disse ellers ikke kan pakkes forsvarligt under transport.

4. Forsikring dækker genstande, som tydeligt måtte være gået i stykker mens vi har flyttet dem. Ridser og små skræmmer dækkes ikke af vores forsikring, idet det er svært at vurdere hvornår ridserne har opstået.

5. Den fulde betaling skal være os i hænde senest ved opstart af en opgave. Alle kunder modtager en faktura ved bekræftelse af bestilling af en service, hvorpå det fremgår, at man kan vælge at betale via bankoverførsel senest fem dage før opgaven udførelse eller via MobilePay senest ved opgavens påbegyndelse.

6. GoService.dk forebeholder sig retten til at benytte underleverandører til sine kunders serviceopgaver. Ved eventuelle skader forårsaget af GoService.dk’s underleverandører fungerer GoService.dk som mellemled mellem kunden og den pågældende underleverandør, som skal stå til endeligt ansvar for eventuelle skader.

Du kan finde kundeaftalen her:
GoSservice – Kundeaftale


GoService opbevaring

I det nedenstående benævnt kaldes Goservice.

Kunden

Ved kunden skal forstås den respektive ejer, eller der på ejers vegne er bemyndiget til at bestille transport, flytning samt opmagasinering.

§1 Vilkår

Vilkår, som ikke fremgår af disse betingelser, eller i øvrigt er aftalt skriftligt parterne imellem, kan ikke gøres gældende.

§2 Ansvar

1. Goservice er kun ansvarlig for transporter, som de selv udfører.

2. Goservice er kun ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse, når dette skyldes fejl eller forsømmelse fra firmaet eller dettes ansatte. Goservice er således ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure.

3. Kunden har pligt skriftlig at gøre Goservice opmærksom på, at der er tale om særligt værdifuldt gods såsom smykker, guld- og sølvvarer, orientalske tæpper, kunstgenstande og malerier.

4. Goservice er derfor ikke ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse af disse, medmindre disses særskilte værdi er fastslået og deklareret, samt skriftlig aftale foreligger om disses særlige transport/opbevaring.

5. Goservice er uden ansvar for bortkomst eller skader, der skyldes nedpakning, læsning og udpakning foretaget af kunden selv eller personer, der handler på dennes vegne. Flyttekasser pakket af kunden selv eller personer der handler på dennes vegne er ikke omfattet Goservice’s forsikring.

6. Goservice er ikke ansvarlig for informationer der af kunden er forkert oplyst eller udladet i forbindelse med tilbudsgivning. Har kunden givet forkert oplysninger vil tilbuddet blive revideret ud fra faktiske oplysninger.

7. Med mindre flytningen er bestilt med en total nedpakning, så har man som kunde ansvar for hvilket indbo der skal medtages og ikke medtages. Er man ikke til stede under flytningen eller taget afsted inden afslutning, så er det kundens eget ansvar. Flyttefolkene kan her ikke stilles til ansvar overfor mangler eller indbo der er taget for meget med.

8. Kundens annullering/afbestilling af flytning/transport skal meddeles GoService senest 48 timer før aftalte dag. Hvis afbestillingen ikke sker rettidigt betaler kunden i henhold til §6 stk. 6.

§3 Erstatning

1. Goservice’s erstatningspligt begrænses til normalværdien, idet affektionsværdi eller anden særlig værdi ikke kan erstattes, medmindre der er truffet særlig, skriftlig aftale herom.

2. Erstatningen kan ikke overstige det af kunden dokumenterede tab ved beskadigelse eller bortkomst og højst andrage 37.500 kr. pr. kolli eller indholdet af en flyttekasse. og max 1.000.000 pr. flytteopgave (ved opbevaring max. 1 års leje), medmindre der er truffet særlig skriftlig aftale herom. Kundens selvrisiko er kr. 9999 kr. ved enhver skade. Der gælder således følgende begrænsninger: Malerier, kunstgenstande, antikviteter, ægte tæpper og lignende genstande erstattes med max kr. 37.500 pr. genstand. Genstande med en større værdi skal Goservice have besked om.

3. Når erstatningen er betalt, overgår ejendomsretten af det bortkomne/beskadigede til Goservice. I stedet for kontant betaling kan Goservice vælge at lade det beskadigede reparere (håndværksmæssigt korrekt).

4. De maksimale erstatningskrav kan forhøjes efter forudgående skriftlig accept fra Goservice.

5. Goservice påtager sig ikke ansvar for skader på uforsvarligt/mangelfuldt emballeret gods. Vi henviser til Goservice’s pakkelister. Mindre skader opstået på dørkarme, vinduer erstattes ikke. Alle former for elektrisk udstyr medmindre Goservice har forvoldt synlig skade. Gods der på grund af sin beskaffenhed ikke kan tåle de normale påvirkninger der vil forekomme ved en flytning.

6. Med mindre der foreligger skriftlig aftale herom så er Goservice ikke ansvarlig for bortkomst/skade af penge, pengeeffekter, smykker, guld, sølv, juvel-sten eller lignende.

§4 Reklamationer

Krav om synlige skader eller mangler må tilstilles Goservice’s chauffør ved modtagelse af godset. Straks herefter rettes henvendelse til Goservice’s kontor. Eventuel billeddokumentation og skadesanmeldelse skal fremsendes på forlangende og være os i hænde senest efter 48 timer. For øvrige skader skal reklamation (skriftligt) være os i hænde senest 48 timer efter modtagelse af gods/indbo. Overholdes ovennævnte frister ikke, vil erstatningskrav ikke kunne gøres gældende.

Særlige betingelser for transport af møbler

§5 Særskilt aftale

Særskilt aftale må træffes hvis kunden ønsker ned- og udpakning, eller hvis flytningen indeholder genstande som vejer over 100 kg. Særskilt aftale skal også træffes ved ydelser indenfor flytterengøring samt montering/demonteringsservice.

§6 Betaling

1. Priser indenfor GoService’s produktydelser sker på basis af GoService’s gældende prisliste.

2. GoService’s timepriser er altid tilgængelig på vores webside.

3. Betaling skal foregå senest ved afslutning af opgaven, medmindre andet tydeligt og på skrift er aftalt.

4. Ved for sen betaling påregnes rente i henhold til gældende lovgivning.

5. GoService har tilbageholdelsesret for den aktuelle fragt, svarende til den mængde indbo, der dækker det aktuelle fakturabeløb.

6. Hvis en bestilt opgave, afbestilles senere end 48 timer før den aftalte transportdag (ved internationale flytninger 72 timer før opgaven påbegyndelse), er GoService berettiget til at afkræve kunden den minimumsbetaling der fremgår af den til enhver tid gældende prisliste for en transport af den pågældende art.

7. Har man ikke en skriftlig aftale med GoService så skal flyttekasserne leveres tilbage indenfor 4 uger, ellers anser man sit depositum som tabt.

§7 Generelt

1.  Når der aftales en ankomsttid er denne kun en udgangspunkt og aldrig et præcist tidspunkt. Der er som regel minimum 2 timers tidsinterval. Der tages forbehold for uforudsete situationer, ved isære travle perioder og en tidsinterval på op til 6 timer.

2. Når der er givet en fast pris på flytningen skal alt være pakket ned og klar til flytning ved ankomst, såfremt disse betingelser ikke er overholdt vil der blive pålagt ekstra timer for evt. hjælp med nedpakning.

3. Goservice forbeholder sig ret at annullere eller udskyde opgaven hvis man af direkte eller indirekte årsager bliver tvunget til dette, dette sker uden nogen form for kompensation for nogen parter. Goservice vil altid bestræbe sig på at komme til den aftalte tid +/- en time, dog kan det i sjældne tilfælde ske at vi må udskyde flytningen med mere end 1 time.

4. Kunden skal sørge for at skrøbelige genstande såsom antikviteter, skrøbelige skulpturer, større glas kunst, vaser, billeder med glasramme bliver nedpakket i bobleplast. Lampeskærme skal yderligere være demonteret fra lampen da disse ellers ikke kan pakkes forsvarligt under transport.

Særlige betingelser for internationale flytninger

§8 Generelt

1. Kunden erklærer med sin underskrift på ordrebekræftelse, at der ikke befinder sig toldpligtigt eller ulovligt gods i indboet (f.eks. Spiritus, narkotika, pornografi, våben, m.v.)

2. GoService forbeholder sig ret til at ændre den aftalte pris, såfremt der 10 dage efter tilbuddet sker udefra kommende ændringer vedr. takster (f.eks. afgifter, fragter, valutakurser, m.v.) GoService informerer snarest mulig kunden om dette.

3. Kundens afbestilling af flytning/transport skal meddeles GoService senest 48 timer før aftalte dag. Hvis afbestillingen ikke sker rettidigt betaler kunden i henhold til §6 stk. 6.

4. Betaling ved udlandsflytninger sker før på – eller aflæsning.

Særlige betingelser for opmagasinering

§9 Generelt

1. Hurtigt fordærvelige varer, samt farligt gods modtages ikke til opbevaring, medmindre der er truffet særlig, skriftlig aftale herom.

2. GoService har ikke pligt til rengøring eller vedligeholdelse af det opbevarede, medmindre der er truffet særlig, skriftlig aftale herom.

3. Kunden har pligt til at oplyse, hvis der er kasser eller genstande af særlig værdi.

4. Det står kunden frit for at besigtige lokalerne.

5. GoService er ikke ansvarlig for skader eller bortkomst, der er opstået under transport eller under indboets indsættelse på lager, som er udført af kunden eller personer, der handler på dennes vegne.

6. Besigtigelse af det opbevarede gods, samt udtagning af enkelte ting m.v. kan ske efter forudgående aftale med GoService. Arbejdet der er forbundet hermed beregnes tarifmæssigt.

7. Alt bliver pakket forsvarligt ind, men støv kan forekomme og må betragtes som en naturlig ting, vi gør alt for at holde det på et minimum.

§10 Opsigelse

1. Kunden kan til enhver tid opsige aftalen med 5 dages varsel.

2. GoService kan til enhver tid opsige aftalen med 1 måneds varsel.

§11 Adresse

1. GoService henvender sig til kunden på den sidst oplyste adresse. Forsømmer kunden at melde adresseændring, er denne ansvarlig for alle følger deraf. Se bl.a. §13 om tvangssalg, herunder alle udgifter og ulemper der har været i forbindelse med efterlysning af kunden.

§12 Betaling

1. Lejen betales forud den første i hver måned (med mindre andet er aftalt). Lejen kan dog også være forudbetalt på bestemt tid.

2.Forinden udleveringen kan ske, skal GoService tilgodehavende være betalt.

§13 Tvangssalg

1. Er opbevaringsbetalingen ikke sket efter 3 rykkere, samt efter at vi har afsendt skriftlig anbefalet påkrav om betaling (med mindre andet er skriftlig aftalt), forbeholder GoService sig ret til, at sælge de opmagasinerede ting på aktion samt køre resten til losseplads.

2. Det samme vil ske hvis kunden opgiver sin ret til genstandene, eller kunden er forsvundet og forgæves har været søgt lokaliseret i en længere periode.

3. GoService vil bortsælge så meget af indboet, at alle firmaets udgifter og omkostninger er dækket. Eventuelt overskydende salgssum udbetales til kunden.

4. Hvis det tilbageholdte gods skønnes værdiløst, er GoService berettiget til, at lade godset destruere. Kunden vil, ved anbefalet og almindeligt brev, modtage meddelelse om destruktionen, til den af ham sidst opgivne adresse. Hvis kunden ikke inden 10 dage efter afsendelsen af denne meddelelse betaler GoService tilgodehavende og afhenter det tilbageholdte gods, er GoService berettiget til at destruere indbo.

§14 Forsikring

1. Ved opbevaring på GoService’s lager benytter kunden sin egen indboforsikring. Det er her nødvendigt, at kunden selv gør forsikringsselskabet opmærksom på opbevaringsstedet.

2. En indboforsikring dækker blandt andet brand, vandskade, og indbrudstyveri, hvor der er brudt ind i en aflåst bygning. Denne dækker dog ikke simpelt tyveri.

3. Skulle der mod forventning under opbevaring af kundens effekter ske simpelt tyveri, er det naturligvis GoService’s ansvar, da vi står for sikkerheden på vores lager under opbevaringen.

FORSIKRING

03_Go ServiceNår GoService.dk transporterer dine varer, kan du være sikker på at dine varer er forsikrede i henhold til forsikringsloven.Du kan  læse DMF’s  fulde “almindelige betingelser” på brancheforeningens hjemmeside her. Et lille udpluk af vilkår, som er vigtige at huske, så forsikringen gælder:

  • Alle spejle, glas, malerier og lignende skal være pakket ind i bobleplast eller tilsvarende.
  • Fladskærms tv og tilsvarende produkter skal være pakket ind i originalemballage.
  • Du må ikke have noget udestående hos os, for at vi kan sende en anmeldelse videre til forsikringselskabet. Dvs. det fulde beløb for din flytning skal være os i hænde.

GoService.dk bærer ansvar som fragtfører.
GoService.dk er dog kun ansvarligt for bortkomst eller skade, som skyldes fejl eller forsømmelser hos GoService.dk eller det af dette antagne mandskab. GoService.dk er således f.eks. ikke ansvarligt for tab, der skyldes force majeure eller godsets egen beskaffen­hed (herunder at godset ikke kan tåle påvirkninger, der normalt fore­kommer under flytning. Eller at det antagne mandskab tager forbehold, såsom siger, det er på eget ansvar).

GoService.dk bærer ikke ansvaret for bortkomst eller skade vedrørende flytning/transport af tobak, vin, spiritus, glas og spejle, samt på alle former for elektrisk og elektronisk udstyr.

GoService.dk er uden ansvar for bortkomst eller skade, der skyldes behandling, nedpakning, læsning, stuvning, aflæsning og udpakning foretaget af kunden eller personer, der handler på dennes vegne.

GoService.dk’s erstatningspligt begrænses til genanskaffelsesprisen umiddelbart inden skaden indtrådte, idet affektionsværdien eller anden særlig værdi ikke erstattes.
GoService.dk erstatter ikke møbler der ikke er skilt ad og fri for skruer/hængsler.

Genstande der er skadet under flytning hvor kunden selv har hjulpet med at bære dækkes ikke.

Eventuelle skadesformular på effekter SKAL være os i hænde senest 48 timer efter endt flytning.

Alle anmeldelser af skader skal ske øjeblikkeligt. Formen til skadesanmeldelse kan fås af flyttemændene, der er tilstede. Det er vigtigt at både kunden og flyttemanden udfylder og underskriver skadesformularen, hvorefter kopi af denne skal sendes til info@goservice.dk.

OBS: hvis den indsendte form er i strid med vores generelle vilkår (nævnt ovenfor på denne side) tages den indsendte ikke til betragtning og bliver kasseret.